Julehjælp

Julen er en dejlig tid, men for mange er den også en svær tid. Derfor er der mulighed for at søge om julehjælp gennem Menighedsplejen i Pederstrup Sogn.

Julehjælpen tildeles primært enlige forsørgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen i julen. Man skal blot bo i Pederstrup Sogn for at kunne søge.

I 2025 vil der være åbent for at søge om julehjælp fra mandag d. 3. november til og med fredag d. 21. november. Ansøgningen vil foregå online og der vil komme et link her på siden. De indkomne ansøgninger vil blive gennemgået d. 26. november hvorefter man vil få besked om tildeling.

Yderligere information fås på kirkekontoret i Vestkirken eller hos sognepræsterne.

Vi ønsker alle en glædelig jul!

   Kirkecafé

Det sker i Pederstrup Sogn

Vores aktivitetsfolder Det sker i Pederstrup Sogn ligger fremme både i Vestkirken og i Hedegårdskirken, og dækker tre måneders aktiviteter i begge kirker, så her får du et godt overblik over hvad vi tilbyder. Den udkommer januar, april, juli og oktober.

Når du besøger én af kirkerne, kan du tage den med hjem i papirform - du finder den også på kommunens biblioteker.