07/09/2026 0 Kommentarer
Toner til eftertanke: Ensemble Symphonia
Toner til eftertanke: Ensemble Symphonia

Denne eftermiddag fortsætter rækken af meditative koncerter i Vestkirken under titlen Toner til eftertanke, hvor stille musik veksler med oplæsning. Denne gang medvirker Ensemble Symphonia, og publikum kan se frem til en musikalsk rejse tilbage til middelalderen med værker af den mystiske og visionære komponist Hildegard af Bingen samt instrumentale stykker fra samme periode. Undervejs i forløbet læser sognepræst Majbritt Breinholt Christensen eksempler på Hildegards mystiske tekster.
Hildegard af Bingens er en af fortidens mest betydningsfulde kvinder og hendes musik er kendt for sin spirituelle dybde og særlige klangverden. Hun var begavet i særlig grad og udnyttede sine mange evner på bedste vis. Hendes musik er uden lige og rummer elementer der både slår den meditative og mere koncertprægede tone an. Om musikken kan det ikke siges bedre end med Hildegards egne ord: “Musikken er en bro mellem himmel og jord”.
Ensemble Symphonia består af tre erfarne musikere: Marianne G. Nielsen (sopran) Mie Korp Sloth (organetto) og Karina Agerbo (blokfløjte). Sammen skaber de et autentisk og nærværende lydbillede, hvor den ældgamle musik, der fremføres på tidstypiske instrumenter, kommer til sin ret i kirkens rum og gode akustik.
Kommentarer