10/07/2026 0 Kommentarer
Lumières: Fransk barokmusik i Vestkirken
Lumières: Fransk barokmusik i Vestkirken

The Baroque Society x Amarilis Dueñas
Fransk barokmusik i Vestkirken
Denne aften i Vestkirken står i barokmusikkens tegn. Vi får besøg af den spanske stjernesolist på strygeinstrumentet viola da gamba Amarilis Dueñas, som sammen med The Baroque Society stiller med et poetisk program, der hylder lyset i musikken, deraf koncertens franske titel, Lumières. Her udforskes blandt andet den franske komponist Marin Marais’ berømte samling af musik for viola da gamba, Pièces de Violes. Samtidig fokuseres på barokkens kvindelige komponister, både den ret kendte Elisabeth Jacquet de la Guerre og den langt mere ukendte Mademoiselle Duval.
Om The Baroque Society
The Baroque Society er Københavns barokband - et karismatisk ensemble som vil gøre klassiske koncertoplevelser vedkommende for nye generationer. Sammen kombinerer de barokmusikkens virtuositet og elegance med improvisation og visionær programlægning. For hvad hvis noget af den smukkeste musik der findes, endnu ikke er opdaget?
Medvirkende:
Jesenka Balic Zunic, barokviolin
Fredrik Bock, lut
Amarilis Dueñas Castan, viola da gamba
Yngvild Haaland Ruud, cembalo
Kommentarer