01/04/2026 0 Kommentarer
Kirkecafe: Grevinde Danner
Kirkecafe: Grevinde Danner

I november 2024 afslørede H.M. Dronningen en ny statue i København. Den er placeret på hjørnet af Vester Søgade og Gyldenløvesgade med ansigt mod Dannerhuset. Det er et 4 meter højt monument i bronze skabt af kunstner, Kirsten Justesen.
Statuen forestiller Grevinde Danner og hylder Louise Christine Rasmussen (grevinde Danner) for hendes socialt engagerede liv og hendes bidrag til kvindepolitisk historie.
Denne onsdag får vi endnu en gang besøg af mag.art. Bente Hatting Gjelten, som også gæstede os sidste år, hvor hun levende fortalte om Emma Gad for fulde huse!
I dag vil hun fortælle om den fattige pige, Louise Christine Rasmussen, der blev gift med Kong Frederik d. 7! Hendes liv er som et spændende eventyr. Tiden som balletbarn blev en løftestang op ad den sociale rangstige. Hun var en stærk kvinde, der måtte tåle smædeskrifter og megen modgang, men hun kæmpede bravt for den gode sag hele livet igennem.
Kommentarer