Sorgens landskab

Aftensmad og musikandagt i Skovvejskirken 21. juni 2023 kl. 17:30 – ca. 20

På denne aften går vi sammen ind i sorgens landskab. Sognepræsterne Vibeke Fuglsang Olsson og Inge Meibom holder oplæg om sorg. Selvom vores tid er præget af en stærk individualiseret måde at gå til vores sorger på, er det netop i sorgen vi kan hjælpe og støtte hinanden. Vi kan sammen gå sammen i dette særlige livsområde, som sorgen og savnet har skabt. Sorg er et vilkår i tilværelsen, og ingen af os der elsker og knytter os til et andet menneske, undgår at skulle bevæge sig rundt i landskaber, som før var trygge og genkendelige, men som forandrer sig, når vi mister dem, vi elsker.  Når vi deler sorgen og savnet med hinanden, kan vi styrke og hjælpe hinanden. 

Alle er velkomne til denne særlige aften hvor vi begynder med et glas vi eller sodavand. Dernæst er der aftensmad, og Mødesalen er dækket op så vi kan tale sammen. Inde kaffen/teen holder præsterne oplæg, og kl. 19 har vi aftengudstjeneste. Tænd et lys for dem du elsker og mindes i kirkens fine lysglobe og lyt til gode ord og musik. Vi slutter aftenen med at synge ”Du som har tændt millioner af stjerner”. 

Der er tilmelding til fælles spisningen senest mandag 19. juni til kordegnen i Ballerup Sogn: Email: ballerup.sogn@km.dk / Telf.: 44 60 90 51. Der er mulighed for også at bestille kirkebil.

Fællesspisningen foregår kl. 18 i Mødesalen inden musikgudstjenesten, men man kan komme allerede 17:30 og nyde et glas vin eller sodavand. Pris for aftensmad, vin/vand, kaffe/te og kage: 50 kr.

Tilmelding til Sorgens landskab
Fællesspisning og musikandagt i Skovvejskirken 21. juni kl. 17.30     

Alle er velkomne til denne særlige aften. Pris for mad 50 Kr. Tilmelding til fællessspisning skal ske senest mandag d. 19. juni ved at trykke her og udfylde formularen eller på telefon 44 60 90 51.

Der betales kontant på dagen.