Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Kirkecafe i Vestkirken

Dato
Onsdag d. 10. maj 2023, Kl. 13:30 til kl. 15:30
Sted
Vestkirken, Platanbuen 6, 2750 Ballerup

Tror vi på medierne – og hvorfor?

Georg Julin har i over 40 år været aktiv journalist og kommunikationsrådgiver. Derfor har han også oplevet “bagsiden” af medieverden, rent faktisk der hvor manipulationer kan finde sted. Hver dag bombarderes vi med oplysninger om alt mellem himmel og jord. På en normal hverdag modtager mennesket mange tusinde informationer. – Hver gang øjet opfanger 36.000 pixels, kan f.eks. hjernen kun fange de 12.000, og dermed bliver vi overstimuleret. Vi har ingen chance for at sortere, fordybe og reflektere i så mange informationer på én gang, og hvad tror vi så på? Hvad er det medierne giver os – er vi klar over budskaberne? I forbindelse med vinterens Folketingsvalg rullede TV2 atter engang en historie ud om svigt på plejehjem. Rent faktisk var der sendt fire “muldvarpe” til fire forskellige plejehjem, men de tre kom tilbage og sagde at alt gik rigtig godt - resultatet - man brugte det ene dårlige resultat og gav os alle indtryk af at sådan fungerer hverdagen nok alle vegne. Georg Julin fortæller flere eksempler på kendte danske pressehistorier – set fra en noget anden vinkel, hvor han selv har været helt tæt på, eller selv involveret. F.eks. den berømte Farumsag, hvor Peter Brixtofte måtte stå for skud. Kom og få overblik over motiverne bag overskrifterne og bliv klædt på til at sortere i - “nyheder”.