
Kirkejazz er musikalske aftengudstjenester med »modsætninger« som tema. Kom og hør, hvad musikken fortæller og hvad ordene siger.
FÆLLESSKAB ELLER ENSOMHED
»Der findes et helvede: at være ensom. Der findes et himmerige: at kunne være det.« Menneskets evne til at arbejde sammen med andre, socialisere og danne relationer er grundstenen i vores samfund. Men hvornår skal man lytte til sig selv, frem for til andre? Hvornår skal man gå egne veje, fremfor at følge? Og kan man være ensom sammen – eller fælles adskilt? Vi bliver klogere på ét og andet til denne jazzgudstjeneste i Vestkirken og efterfølgende vil der – i dagens anledning – være fællesspisning. Det er gratis at deltage og man skal ikke tilmelde sig på forhånd.