|
Koncerter


Nysgerrig? Så
klik ind og se SIRENAs video på
www.sirena.se. Den indeholder klip fra kvartettens alsidige
repertoire og viser, hvorledes SIRENA formidler såvel ny som
gammel musik på utraditionel og levende vis.
”Brudstykker på Fløjter og Stylter” med Trup den Høje fløjte i
Hedegårdskirken onsdag den 22. september 2010 kl. 19.30
En spændende cocktail opstår af klassiske lyde fra blokfløjten
og dramatiske effekter og bevægelser på stylter når en
blokfløjtenist fra den klassiske verden og en styltegænger af en
helt anden verden mødes. Sammen skaber de sansemættende
oplevelser med mængder af lyde og billeder, humor og alvor.
”Brudstykker på Fløjter og Stylter” er en oplagt koncert til
alle sjæle med åbne sanser.
”Brudstykker” – fordi det er korte løsrevne historier og
billeder, fordi konceptet bryder med det normale, fordi der er
en brud med!
Musikken,
der bruges, er dels melodier fra 1200-1500 tallet.
Men truppen har ført sammensætningen op til i dag, og
repertoiret indeholder også toner af fx barokkens mester J.S.
Bach og 18-tals musik samt nyskreven musik fra de sidste ca. 25
år. Alt bliver på denne måde pakket ind og siden ud igen på en
forfriskende måde. Der spilles musik af bl.a.
Bach, Heberle, van Eyck og Eggert. Koncerten
slutter af med ild-show uden for kirken.
Trup den Høje fløjte
består af Marit Ernst Bock, blokfløjter, og Signe Gravlund
Thomsen, stylter med meget mere.
Dette utraditionelle
sammenspil har fundet sin inspiration i den ældgamle
sammensætning af musiker og gøgler: i middelalderen en
uundværlig del af livet og et lyspunkt i hver en vrå. Disse
menneskers evne til at fornøje og forundre folk og at fremkalde
store følelser på skift af både glæde, angst, jalousi og vrede.
Gøglerne var altid tæt på publikum og kunne mærke alles behov.
Det var liv, der udspillede sig lige foran næsen på alle.
Inspirationen
resulterede i dette usædvanlige møde mellem en klassisk uddannet
musiker og en styltegænger, og blev til: Brudstykker på Fløjter
og Stylter.
Elvis i Vestkirken søndag den 26. september kl. 15.00
Støttekoncert
til fordel for Pederstrup Sogns Menighedspleje
Sanger Karsten Holm, synger Elvis` gospel sange og fortæller
noget af historien bag.
Elvis Presley er i den brede offentlighed mest kendt for Rock
’n' Roll, men Elvis var et dybt troende menneske og havde en
særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med
stor følsomhed og nærvær.
Koncerten vil være en afvekslende rejse mellem de mere stille
ballader som ”Stand by Me” og de mere swingende numre, som
"Swing Down Sweet Chariot" og ”Joshua fit the battle ”.
Karsten Holm synger sangene med stor indlevelse og glimt i øjet
og bliver ledsaget af pianisten Christian Spillemose.
Der vil være et lettere arrangement efter koncerten, hvor der
kan købes snitter/sandwich, et glas vin (eller øl/vand) og
kaffe/the med kage.
Billet i forsalg 100,00
kr., ved indgangen 125,00 kr.
Børn (indtil 15 år) i forsalg 50,00 kr., ved indgangen 75,00 kr.
Billetterne kan købes i kordegnekontorets åbningstid i
Vestkirken fra mandag den 6. september 2010.
Graupnerfest i Vestkirken
søndag den 31. oktober kl. 15.00
Hvem Graupner? I år er det 250 år siden komponisten Christoph
Graupner døde. Han var en uhyre produktiv komponist og var højt
anset i samtiden, på linje med Bach, Telemann og Händel.
Uheldige omstændigheder førte dog til at hans musik gik i
glemmebogen, og vi synes at jubilæet er en god anledning til at
bringe hans sprudlende og flotte musik til live igen ved en
koncert.
Kom og hør værker for orkester, kor og solister - noget af
musikken får Danmarkspremiere i Vestkirken!
Entré 60 kr.
|